EPS og Neopor produceres af polystyren, som består af 92% kulstof og 8% brint. Råvarer hertil er olie eller naturgas. Råvaren indeholder 5-7% pentan, som er et ufarligt drivmiddel, der i sin molekylære opbygning ligner naturgas. Drivmidlet må således ikke forveksles med CFC gasser (freon). EPS kan leveres gennemfarvet eller overfladefarvet (Neopor er gråt), ligesom der kan tilsættes additiver, som giver brandhæmmende eller antistatiske egenskaber.
Dimensionstabilitet ved varme
Kapillaritet
Levnedsmiddel godkendt
Forhold ved varmepåvirkning og brand
FLAMINGO® ulmer ikke
Miljø og genbrug
FLAMINGO® genbruges til en række formål
Længdeudvidelseskoefficienten for EPS og Neopor er 5-7 x 10-5 mm/°C
Ubetydelig og normalt uvæsentlig.
Temperaturanvendelsesområde: ÷ 180°C til + 85°C.
Krympningsfaktor: 0,6-1,0 mm pr. løbende meter v/20 kg/m3 lagret vare.
Traditionel Flamingo® er godkendt til pakning af levnedsmidler (f.eks. kød og fisk). Forhold over for kemiske påvirkninger: traditionel Flamingo® angribes ikke af vand, havvand, saltopløsninger og klorvand samt af sæbe og rengøringsmiddelopløsninger og er ligeledes bestandig over for langtidspåvirkninger af fortyndede syrer, herunder 35% saltsyre, 50% salpetersyre og 95% svovlsyre, af natron- og kalilud samt af ammoniakvand, alkoholer og siliconeolie. Produktet kan ved længere tids påvirkning af paraffin-, spise- og dieselolie samt vaseline få overfladeangreb eller skrumpe. Det skrumper eller opløses under påvirkning af vandfrie syrer samt af organiske opløsningsmidler som f.eks. acetone, bensol og benzin.
Forhold over for svamp og skadedyr: Flamingo® angribes ikke af skimmel og råd og giver ikke næring til husbukke, termitter, rotter, mus eller andre skadedyr.
EPS-produkter afgiver ingen farlige gasarter under opvarmning. EPS og Neopor vil ved varmepåvirkning blive blødt, men dog forblive formbestandigt indtil ca. 100°C. Omkring 150°C krymper og deformerer materialet og ved yderligere temperaturstigning bliver det tyktflydende.
EPS og Neopor nedbrydes, og antændelige gasser opstår under længere tids opvarmning. I praksis dannes der flammeantændelige gasser ved 230°C ved almindelig EPS og Neopor og ved 260°C ved brandhæmmende behandlet EPS og Neopor.
Ovennævnte flammeantændelsestemperaturer må ikke forveksles med flashignition temperaturen efter ASTM D 1929, da denne temperatur ligger på 340°C. Selvantændelsestemperaturen ligger mellem 450°C og 500°C.
Brandhæmmet EPS og Neopor smelter væk uden at blive antændt foran ildkilden ved påvirkning af f.eks. en tændstik.
Ved længere tids påvirkning af flammer på materialet kan der opstå en antændelse, men flammerne breder sig meget langsomt. Når den fremmede ildkilde fjernes, brænder EPS og Neopor normalt ikke videre, hvis ikke lufttemperatur eller strålevarme er meget høj.
Farligheden ved alle brandbare materialer afhænger af antændeligheden, brandspredningen, brændbarheden og sidst men ikke mindst - af materialets bidrag til den samlede varmeforøgelse under brandforløbet.
EPS og Neopor bidrager forholdsvis lidt, da rumvægten er så lille som ca. 1 - 3 volumeprocent brændbart materiale afhængig af produkt og densitet.
Når EPS og Neopor brænder ved temperaturer under 800°C udskilles kulilte, vanddamp og sod (kulpartikler). Korrosionsfaren ved almindelig EPS og Neopor er ubetydelig. Brændhæmmet EPS og Neopor afgiver små mængder halogen, men der er ikke større korrosionsrisiko end ved traditionelle byggematerialer f.eks. træplader.
Ved bortskaffelse i et forbrændningsanlæg er temperaturen over 800°C, og her sker en fuldstændig forbrænding, hvor der kun udskilles kultveilte og vanddamp, som indgår i naturens kredsløb.
Anerkendte institutter har dokumenteret, at EPS og Neopor ikke udgør nogen belastning af miljøet.
• Rent, brugt materiale fra produktionen knuses til granulat, som kan tilsættes ny råvare i varierende procentforhold.
• Rent brugt materiale nedsmeltes og bliver til nye råvarer.
• Granuleret EPS og Neopor bruges til jordforbedrende formål eller isolering m.m
• Endelig kan energien i den olie, der er brugt til produktet, genindvindes ved afbrænding i forbrændningsanlæg. I denne proces sker en ren forbrænding, og der udskilles kun kultveilte og vanddamp, som indgår i naturens kredsløb.